Spring til indhold

Finansrådgivning

Rådgivningsmulighed for danske eksportører til at hjælpe med at sikre finansiering til eksportforretninger.

""

Som led i regeringens Vækstmarkedsstrategi har Eksport Kredit Fonden (EKF) og Eksportrådet oprettet en fælles rådgivningsservice om finansiering for danske eksportvirksomheder. Det giver virksomhederne en enestående mulighed for at få viden om og adgang til finansiering af deres internationale forretninger.

Danske virksomheder og deres kunder har ofte begrænset kendskab til, hvilke finansieringsmuligheder de har adgang til fra Danmark samt lokalt og internationalt. Den rigtige finansiering er et afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheder især i forhold til eksport til vækstmarkederne.

Samarbejdet indebærer konkret, at der er etableret et team i København med medarbejdere fra både EKF og Udenrigsministeriet, og at der derudover på 3 udvalgte vækstmarkeder er finansrådgivere, der kan bistå danske virksomheder ude på eksportmarkederne.

De tre udvalgte markeder er:

  • Brasilien (dækkende Latinamerika)   
  • Kina (dækkende Asien)
  • USA

Finansrådgiverne kan hjælpe danske virksomheder og deres udenlandske kunder med at identificere relevante finansieringsløsninger inden for eksportkredit, kreditforsikring, bistand, multilaterale kilder og garanti af investeringer. Det gælder for både private og statslige finansieringsløsninger.

Eksportører kan således kontakte både enheden i København eller finansrådgivere direkte på de udvalgte markeder. Virksomheder, der gerne vil benytte sig af tilbuddet kan enten kontakte Eksportrådet på 33 92 05 00 eller EKF på 35 46 26 00.

Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf: +45 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk

Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet

Vil du vide mere?

""

Steen Thorsted

Chefrådgiver

stthor@um.dk

+45 33 92 11 01

""

Marek Lyngbye Zandberg

Senior Underwriter

mlz@ekf.dk

+45 35 46 26 82