Spring til indhold

Klima- og miljømæssige tiltag i Arktis

Læs om klima- og miljømæssige tiltag i Arktis

Arctic Climate Impact assessment (ACIA) og Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA)

Arktisk Råd offentliggjorde i 2005 et stort videnskabeligt arbejde om klimaændringerne og deres konsekvenser i Arktis - Arctic Climate Impact Assesment (ACIA). ACIA - Rapporten pegede på, at klimaændringerne i Arktis vil få store konsekvenser for det arktiske miljø og befolkningerne i Arktis, og at de første tegn på ændringerne allerede kunne ses. I 2011 offentliggjorde Arktisk Råd en opfølgning på ACIA-rapporten: Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA), der særligt fokuserer på klimaændringernes betydning for sne-, is-, og frostforholdene i Arktis indenfor det seneste tiår. Arbejdet, der baserer sig på videnskabelige artikler og data, er gennemført af 200 af verdens ledende arktiske forskere. SWIPA arbejdet bekræfter de forudsigelser, som var indeholdt i ACIA-rapporten, men på en række områder sker ændringerne meget hurtigere end ventet. SWIPA arbejdet viser bl.a. at perioden 2005-2010 har været den varmeste periode, der endnu er målt i Arktis, at sommerhavisen kan være forsvundet indenfor 30-40 år, at Grønlands indlandsis og andre arktiske iskapper smelter stadigt hurtigere, at den globale havstigning ved afslutningen af dette århunderede kan blive 0,9-1,6 m med et betydeligt bidrag fra arktisk is, og at ændringerne i sne-, is-og frostforholdene fundamentalt set ændrer de arktiske økosystemer, hvilket særligt vil være en udfordring for lokale samfund og traditionel levevis.

 

Arktisk miljøministermøde juni 2010

I juni 2010 blev der afholdt et Arktisk miljøministermøde i Ilulissat i Grønland med den danske miljøminister og det grønlandske medlem af Naalakkersuisut for miljø og natur som værter. I opfølgning på mødet er der i Kongeriget iværksat et arbejde med at identificere sårbare marine områder og se på mulighederne for beskyttelse af disse mod påvirkninger fra skibsfart. Der er identificeret 12 sårbare marine områder omkring Grønland, og det er besluttet at der skal ses nærmere på 6 af disse områder. Arbejdet vil i første omgang fokusere på de tre højest prioriterede sårbare marine områder, nemlig:

  1. Nordvandspolyniet (ud for Nordvestgrønland),
  2. Diskobugten og Store Hellefiskebanke (Vestrønland) samt
  3. Ittoqqortoormii (Scoresby Sund) og omkringliggende områder (Østgrønland).

 

Greenland Ecosystem Monitoring

De arktiske egne er kendetegnet ved et barskt klima med ekstreme lys- og temperaturforhold, korte somre og sne- og isdække om vintrene. Økosystemerne og de enkelte arter, der lever i Arktis, har måttet tilpasse sig disse ekstreme forhold og stor naturlig variation fra år til år. Kendskabet til, hvordan de arktiske økosystemer fungerer, hvordan systemerne påvirker omgivelser, hvad år-til-år-variationen i f.eks. vejrforhold betyder, og hvordan systemerne ændrer sig som konsekvens af klimaændringer, kræver bredt anlagte undersøgelsesprogrammer over længere tid. På forskningsstation Zackenberg og på en tilsvarende station i Kobbefjorden nær Nuuk gennemføres multidiciplinære undersøgelses- og forskningsaktiviteter, der medvirker til at belyse de arktiske økosystemers funktioner og deres udvikling. F.eks. undersøges ændringer i biodiversitet, systemernes optag/frigivelse af drivhusgasser og deres modstandsdygtighed i lyset af den klimatiske udvikling. Tilsammen kaldes de to programmer Greenland Ecosystem Monitoring, og de udføres i et samarbejde mellem grønlandske og danske videninstitutioner, herunder ASIAQ, Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut, Københavns Universitet, Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og Århus Universitet/Danmarks Miljøundersøgelser.

 

Grønlandsk miljøatlas over områder særligt følsomme ift. oliespild

Råstofdirektoratet i Grønland har af Danmarks Miljø Undersøgelser fået udarbejdet et Miljøatlas, som er et atlas over grønlandske havområder og fjorde som er særligt følsomme over for oliespild. Atlasset gør det muligt for olieselskaber og Grønlands Selvstyre at forberede indsatsen bedst muligt i tilfælde af et oliespild, således at naturen og miljøet vil tage mindst muligt skade.
Atlasset indgår som en væsentlig del af det samlede beredskab, som etableres i forbindelse med olieefterforskning. Atlasset indeholder oplysninger om det lokale dyreliv, lokale fiskeri- og fangstinteresser og arkæologisk interessante områder, som er specielt følsomme over for et eventuelt oliespild. Derudover indeholder atlasset oplysninger om de fysiske forhold – fx kysttyper og oceanografi – logistik og metoder til begrænsning af olieforurening. Atlasset dækker hele området fra Kap Farvel (60°N) i syd til bygden Kullorsuaq i nord (75°N).

 

Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet - PROMICE

Bidraget fra den grønlandske indlandsis til verdenshavenes stigning er accelereret over de seneste ti år og nettotabet af is er nu på omkring 200 Gt/år. Indlandsisen vil med stor sandsynlighed blive den vigtigste bidragyder til stigningen i det globale havniveau over de næste hundrede år, ifølge Arktisk Råds SWIPA-rapport fra 2011. Ændringer i indlandsisens massebalance kan yderligere påvirke havcirkulationen i Nordatlanten og de marine ressourcer omkring Grønland. For at etablere et bedre videngrundlag, blev der i 2007 igangsat et langsigtet nationalt overvågningsprogram for Indlandsisen, kaldet PROMICE. Målet for PROMICE er at bestemme indlandsisens massetab, forklare årsagerne og levere data og observationer til den globale forskningsindsats på området gennem:

  • Et netværk af automatiske klima-stationer direkte på indlandsisen
  • Direkte målinger af ishøjde og istykkelse fra fly
  • Kortlægning af isens flydning fra satellit
  • Direkte, kontinuerte målinger af udløbsgletsjeres flydehastighed
  • Observationsbaseret modellering af afsmeltning og dannelse af isbjerge
  • Overvågning af de mindre iskapper og gletsjeres massetab
  • Drift af database med fri online adgang til alle indsamlede data

PROMICE er et samarbejde mellem GEUS, Danmarks Tekniske Universitet og Asiaq, Grønlands Forundersøgelse.

 

Regional klimamodellering i Arktis

I samarbejde med Klimaforskningscentret i Nuuk udvikler og anvender Danmarks Meteologiske Institut (DMI) en model for klimasystemet med høj opløsning (detaljerigdom) til vurdering af fremtidige klimaændringer for området omkring Grønland. Projektet er støttet af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG). Modelsystemet er i første omgang tænkt anvendt som et redskab til at fokuserer på øget grundlæggende viden om klimaet i Arktis med hovedvægt på Grønland og til at bistå med en øget forståelse af effekterne af klimaændringerne. Modelsystemet har især fokus på Indlandsisen og dens vekselvirkning med det omkringliggende hav, men bidrager også til viden om permafrostforhold og vejr-, hav- og issamspil mere generelt. Sidstnævnte sker som et pilotprojekt med fokus på Nuuk området, hvor Nuuk og en række af aktiviteterne ved Klimaforskningscentret er koncentreret. Dette kan udnyttes til modelverifikation og et større samspil med det grønlandske samfund f.eks. med henblik på klimatilpasningstiltag.