Spring til indhold

Stærkere integration i international handel

De nye muligheder for økonomisk udvikling i Arktis medfører stigende interesse fra internationale investorer i området. Naalakkersuisut har sat sig klare målsætninger om at ville tiltrække flere udenlandske investorer, samt at udnyttelsen af Grønlands naturressourcer i fremtiden skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund. De nye handelsmuligheder kan bidrage til en diversificering af Grønlands økonomi og skabe basis for økonomisk selvbårenhed og velstand. For Færøernes vedkommende vil ikke mindst åbning af Nordøstpassagen skabe nye muligheder som følge af øget sejladsaktivitet. Det færøske landsstyre har besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at vurdere Færøernes strategiske muligheder i forbindelse med øget virksomhed i det arktiske og nordatlantiske område.

Den øgede internationale interesse stiller krav om at skabe gode rammevilkår for investeringer. Derfor arbejdes der fra grønlandsk side på at tilpasse sig de internationale handelsregler og forpligtelser og skabe et godt investeringsmiljø. Dette skal ikke blot styrke Grønland som attraktiv investeringsdestination, men også give Grønland bedre muligheder for at komme ind på nye markeder. Grønland og Færøerne er i kraft af Kongeriget Danmarks medlemskab omfattet af Verdenshandelsorganisationen WTO. Grønland har siden udgangen af 2005 løbende arbejdet med at bringe grønlandsk lovgivning i overensstemmelse med WTO’s regler. Grønland har i kraft af sin OLT-status (Oversøiske Lande og Territorier) toldfri adgang for sine varer til EU. Færøerne har toldfri adgang til EU for hovedparten af sine varer i medfør af en aftale om gensidig toldfrihed af 1991, fornyet i 1996. Færøernes samhandel med EFTA-landene Norge og Schweiz (samt Liechtenstein) er dækket af frihandelsaftaler indgået i begyndelsen af 1990’erne. Med Island har Færøerne i 2005 indgået en mere omfattende økonomisk samarbejdsaftale (Hoyvík-aftalen).

Mange arktiske egne er placeret interessant i forhold til verdens to største markeder (EU og USA), ikke mindst Grønland. Mulighederne for en tættere tilknytning til de omkringliggende markeder skal gradvist udvides, i takt med at isens udbredelse mindskes. Handel kræver infrastruktur, og det er væsentligt, at infrastrukturen udvikles til at kunne understøtte voksende handel. I Grønland har Transportkommissionen analyseret de fremtidige behov for tilpasning af infrastrukturen og dens anbefalinger fra april 2011 vil indgå som et vægtigt element i beslutningsgrundlaget for udviklingen af den grønlandske infrastruktur.

• Der skal sikres et tæt samarbejde med erhvervslivet om de øgede muligheder i Arktis. Kredsen af modtagerlande for grønlandske og færøske eksportvarer skal udvides, og interne og eksterne barrierer for eksport nedbrydes.

• Inden for Kongerigets enkelte toldområder skal sikres den tættest mulige tilpasning til internationale handelsregler og forpligtelser, herunder især WTO’s regler.

• Samarbejdet skal styrkes vedrørende grønlandsk tilpasning i ønsket omfang til de bilaterale handelsaftaler, som Danmark indgår via EU, og Kongeriget vil arbejde for at bevare - og så vidt muligt udvide - præferenceadgangen for varer fra Grønland og Færøerne hos EU og tredjelande, herunder ved indgåelse af aftaler om gensidig frihandel mellem Færøerne og nye tredjelande.

• De handelsmæssige relationer til omverdenen skal tilgodeses gennem en løbende udvikling af infrastrukturen.