Spring til indhold

Beskyttelse af miljø og biodiversitet

Arktisk natur og det arktiske dyreliv er unikt og sårbart. Det skyldes, at økosystemerne er tilpasset de lave temperaturer i Arktis. Den globale opvarmning medfører stadig større isfrie havområder i sommerperioderne, og mindre udbredelse af havis kan få stor indflydelse på levevilkårene for og udbredelse af de arter, der er tilknyttet havisen. Samtidig vil længere perioder med åbent vand medføre øget aktivitet såsom skibstrafik i områder, der tidligere ikke har kunnet besejles, ligesom øget råstofudnyttelse, fiskeri og turisme indebærer risiko for forurening og uheld.

Den øgede skibstrafik kan også medføre risiko for øget tilgang af invasive arter. Hertil kommer den langsomme omsætning af problematiske kemiske stoffer, der ofte er transporteret langvejs fra. Klimaændringerne kan ligeledes medføre direkte effekter på biodiversiteten på landjorden, ligesom en række klimarelaterede og ikke klimarelaterede menneskeskabte effekter kan påvirke biodiversiteten. Dette gælder eksempelvis øget færdsel med tilhørende forstyrrelser og slid, fragmentering af habitater, samt stigende brug af arealer i det åbne land til erhvervsmæssige og rekreative formål.

På den baggrund forudses et større pres på de arktiske økosystemer og den sårbare biodiversitet. Samtidig sker der en ophobning af miljøgifte op gennem fødekæden, som kan have store konsekvenser for de arktiske samfund. Det er derfor væsentligt i samarbejde med internationale partnere at sikre overvågning og undersøgelse af de miljø- og sundhedsmæssige effekter, som de arktiske befolkninger, det arktiske økosystem og biodiversiteten udsættes for. Det er ligeledes vigtigt at sikre videnopbygning gennem overvågning og undersøgelser af bl.a. migrerende dyrearter (f.eks. hvaler, isbjørne, trækfugle m.m.), økosystemer samt den biologiske mangfoldighed til brug for det internationale naturarbejde, således at der sikres bedst muligt grundlag for en fremtidig forvaltning i Grønland, som er baseret på bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af den arktiske natur.

Parametre som trækruter, områdeudnyttelse og kernehabitater kan endvidere skifte i takt med de forventede ændringer i klima og isforhold. Yderligere analyser vil kunne lede til mere præcis identificering af områder, samt til eventuelle fremtidige ændringer. Identificering af disse områder, samt estimater over fremtidige ændringer vil være af stor betydning for iværksættelse af nødvendige reguleringer for at sikre en vedvarende effektiv beskyttelse af natur og miljø.

I forhold til miljømæssige belastninger og effekter er det fortsat nødvendigt at sikre overvågning og undersøgelser af f.eks. svært nedbrydelige organiske forbindelser (POP’er), kviksølv, olie, partikler og anden forurening, som de arktiske befolkninger og økosystemer eksponeres for. Mange års gentagen dataindsamling af miljøbelastningen i området giver vigtig information både om effekten af allerede indgåede internationale aftaler om reduktion af fjerntransporteret forurening og information til brug for det fremtidige miljøarbejde i EU og andre internationale fora. Bidraget fra den lokale forurening i den arktiske region har hidtil været minimal. En følge af ovennævnte miljøudfordringer er, at det er nødvendigt at sikre, at fremtidig monitering gennemføres på en måde, så alle trusler og belastninger af Arktis vurderes samlet.

Der skal arbejdes fokuseret på national implementering af indgåede internationale aftaler på natur- og miljøområdet og på forebyggelse af forurening af havmiljøet, også ved at øge den maritime sikkerhed. I den forbindelse er det centralt, at de højeste internationale miljøstandarder anvendes i forbindelse med udnyttelse af ressourcerne i Arktis, at der på grund af de særlige sejladsforhold sikres den bedst mulige forebyggelse af skibsulykker i Arktis og eventuel forurening som følge heraf.

• Natur og miljø skal forvaltes på baggrund af det bedst mulige videns grundlag. Dette sikres gennem en langsigtet overvågning og systematisk sammenholdning af forskningsresultater. Beskyttelsen af biodiversitet ud fra internationale standarder skal styrkes blandt andet ved at identificere vigtige og økologisk sårbare områder.

• Der skal arbejdes for at sikre rettigheder for ophavslandene og tilgang til efterforskning i forhold til udnyttelsen af biologiske ressourcer i Arktis, da Kongeriget har stor interesse i at kunne beskytte og udnytte genetiske og biologiske ressourcer i Arktis i henhold til Konventionen om Biologisk Mangfoldighed.

• Der skal sikres fortsat overvågning af fjerntransporterede forurenende stoffer og disses effekter på økosystemer og mennesker i Arktis. Ligeledes skal der ske en forsat overvågning heraf samt prioritering af overvågning af arter og økosystemer. Det er endvidere vigtigt, at der sker en samlet vurdering og monitering af samtlige trusler og belastninger af Arktis med henblik på beskyttelse af natur og miljø.

• Den nyeste viden om miljøgifte i Arktis skal gøres tilgængelig og anvendes progressivt. Fokus skal styrkes på anvendelse af den tilgængelige viden i internationale fora, f.eks. ifm. globale forhandlinger af aftaler som UNEPs globale kviksølvkonvention og Stockholmkonventionen samt andre relevante aftaler om organisk svært nedbrydelige forbindelser.

• Forebyggelsen af forurening af havmiljøet i Arktis skal styrkes. Det omfatter bl.a. styrket international viden- og erfaringsudveksling om forebyggelsesskridt og samarbejde især i Arktisk Råd og IMO om fælles forebyggelsestiltag.

• Kongeriget vil medvirke til at beskytte havmiljøet ved snarest muligt at implementere og ratificere HNS-protokollen om erstatning og ansvar ved skader forårsaget af farlige og skadelige stoffer, samt ballastvandskonventionen, der skal medvirke til at beskytte havmiljøet mod invasive arter.

• Kongeriget vil endvidere frem mod 2014 gennemføre en risikoanalyse for havmiljøområdet i og omkring Grønland, herunder risikoen for olie- og kemikalieforurening som følge af den forventede udvidelse af trafikmængden og aktivitetsniveauet i området. Med udgangspunkt i risikoanalysen vil Kongeriget vurdere, i hvilket omfang det kan være nyttigt at styrke beskyttelsen af havmiljøet i Arktis. Eventuelle tiltag vil kunne omfatte styrket international viden- og erfaringsudveksling om forureningsbekæmpelse, styrket beredskab for forudsigelse af oliedrift samt styrket internationalt havmiljøberedskabssamarbejde.