Spring til indhold

Aktiv bilateral interessevaretagelse

De hastige forandringer og den stigende betydning af Arktis, hvor nye muligheder og udfordringer konstant opstår, og en række nye aktører melder deres interesse i regionen, kræver, at vi også i den bilaterale dimension af Kongerigets interessevaretagelse i Arktis foretager et gearskift. Vi vil også bilateralt arbejde tæt sammen med alle vore partnere. Det bilaterale samarbejde er også en god platform for at fremme multilaterale initiativer i Arktis, hvilket kontinentalsokkelprojektet er et godt eksempel på.

Canada, USA, Norge og Island vil fortsat være centrale partnere for tæt samarbejde på områder som ressourceudnyttelse, maritim sikkerhed, klima og miljø, oprindelige folk, forskning, uddannelse, sundhed og forsvar, ligesom vi vil fastholde tæt kontakt med Finland og Sverige om arktiske emner.

Kongeriget ønsker desuden yderligere at udvide og udvikle samarbejdet med Rusland, som er blevet stadig stærkere engageret i internationalt samarbejde om Arktis. For eksempel er der i regi af det dansk-russiske regeringsråd stor gensidig interesse i et tættere samarbejde omkring styrkelse af sejladssikkerheden i arktiske farvande. Udvidet samarbejde med Rusland kunne desuden omfatte bl.a. videnskabeligt samarbejde, herunder i relation til kontinentalsoklen, erfaringsudveksling vedrørende økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtig udvikling, samt tillidsopbygning og undersøgelse af samarbejdsmuligheder mellem det danske og russiske forsvar, herunder særligt på det maritime område.

Udover de arktiske stater har også andre aktører legitime og stigende interesser i Arktis, især knyttet til forskning på klimaområdet, nye internationale transportmuligheder samt mulighederne for at kunne drage forsyningsmæssige fordele af energi- og mineralressourcerne i Arktis og deltage i udvindingen heraf. Blandt disse aktører er EU, men også de tre nordøstasiatiske lande Kina, Japan og Sydkorea. For eksempel har både Kina og Sydkorea markant øget deres forskningsmæssige engagement i Arktis, herunder med bygning af isbrydere og etablering af permanente forskningsstationer på Svalbard.

Det er positivt, at de tre nordøstasiatiske lande tilslutter sig enigheden blandt kyststaterne i Det Arktiske Ocean om, at FN’s Havretskonvention må være det bærende fundament for den retlige regulering i Arktis. Kongeriget støtter deres respektive ønsker om observatørstatus i Arktisk Råd. Der er også etableret bilaterale dialoger, særligt om havretlige emner såsom kravene på kontinentalsoklen i det arktiske område og spørgsmål om grænsedragning, samt konkrete samarbejdsprojekter bl.a. mellem Københavns Universitet og en række kinesiske universiteter indenfor naturvidenskab samt et gryende samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Harbin Institute of Technology om arktisk teknologi.

Den globale interesse for Arktis vil uundgåeligt stige yderligere de kommende år. Flere lande vil ønske indsigt i og indflydelse på det internationale samarbejde vedrørende Arktis, i takt med at de strategiske, økonomiske og energimæssige muligheder i Arktis bliver tydeligere. Her kan Kongeriget i de bilaterale relationer spille en hovedrolle i at fremme en åben og inklusiv dialog. Kongeriget vil styrke dialogen med nye interessenter i Arktis og drage fordel af de ressourcer og kompetencer, som disse nye aktører medbringer, herunder også med henblik på kommercielt samt forsknings- og udviklingssamarbejde, samtidig med at de nye aktører integreres i de normer og værdier, som Kongeriget og de øvrige kyststater i Det Arktiske Ocean finder, må gælde for Arktis.

Kongeriget vil for effektivt at forfølge den arktiske strategis mangestrengede mål og interesser udbygge de tætte bilaterale partnerskaber med vore arktiske naboer og skal som en hovedaktør i Arktis være med til at fremme nye bilaterale samarbejder og dialoger om mulighederne og udfordringerne i regionen.